Skip to main content

Oplysning til alle Sydals Øst Vandforsynings andelshavere

Vi har på begge værker i år haft problemer med følgende målinger: Nitrit, iltindhold, farvetal og coliforme bakterier.

Tirsdag den 10. november havde Flemming, Helge og Ejvind et møde med Vand Schmidt fra Haderslev.

Vi aftalte, at de om 14 dage vil starte på en gennemgang af begge værker med henblik på at løse disse problemer.

Vi er i tæt samarbejde med kommunen, som er vores kontrol myndighed, og herfra kommer nedenstående oplysninger. 

På et erfa-møde den 12. juni 2007 oplyste embedslægen, at der "hen over sommeren" ville komme en ny vejledning om kogeanbefaling ved overskridelser af coliformebakterier.( Den er desværre endnu ikke kommet ) Det er dog allerede meldt ud, at der skal udstedes kogeanbefaling når antal af coliforme bakterier er > 20 pr. 100 ml (tidligere var grænsen 10 coliforme bakterier pr. 100 ml). Baggrunden for, at man vil lave en ny er, at der efter indførelsen af Colilert-metoden (analysemetode) er konstateret rigtig mange overskridelser. Linda Bagge fra Miljøstyrelsen har stået i spidsen for et udredningsarbejde, der blandt andet skal afklare den sundhedsmæssige risiko ved disse overskridelser. Rapporten er endnu ikke offentliggjort. Embedslægen oplyste på mødet, at hovedparten af de coliforme bakterier ikke udgør en sundhedsrisiko, men de kan være indikator for f.eks. virus.